lørdag den 7. maj 2016

Yrsas løse skrue.

I næsten et år har Heralden haft en "dyr" mislyd. Det var en skinger raslelyd især over 70 km/t, det pudsige var, at lyden forsvandt, både når jeg lettede på speederen og gav mere "gas".
Jeg startede med at mistænke koblingen og ganske rigtigt sad fjedrene løse i koblingnavet. Jeg skiftede gearkassen samtidigt, mest for at få afprøvet èn mere fra lageret. Det hjalp bare ikke på rasleriet!

Sådan en fejl er drønirriterende og jeg besluttede at "lukke ørerne" og køre videre til det blev værre og dermed nemmere at finde årsagen.

Efter 1500 km var det ikke blevet værre og absolut heller ikke bedre! Det ville jo også være surt at adskille motoren, uden at kunne finde fejlen.

Om tre uger skal jeg til Bogense og køre MG-Sport, mon den holder til det? ja man ved jo ikke om man pludselig finder fejlen ved 5500 omdrejninger!

Jeg har spurgt mange "eksperter" om problemet og jeg syntes det bedste bud var en knækket stempelring. Motoren var jo helt nyrenoveret, da jeg kørte den hårdt sidste forår i Bogens hvor lyden opstod.

På turen hjem fra MG-manøvreprøverne i lørdags, fik jeg pludselig "årets lyse indfald": kan en strømfordeler rasle så man kan høre det inde i bilen?

I dag skiftede jeg så fordeleren ud med en fra en Herald 1200 og LYDEN VAR VÆK!

Her har vi så synderen, svingklodserne rasler åbenbart rundt i den gamle DELCO-fordeler:


Man bliver simpelthen så glad når det lykkes og nu kan jeg køre Herald uden ørepropper igen!


NB: Lucas strømfordeler til Herald 13/60 eller Spitfire købes.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar