tirsdag den 5. marts 2013

Vinterens opgave 5.del. Nu blír det ikke bedre.

En lidt speciel tidligere reparation af a-stolpen i højre side, havde gjort den ca. 6 mm for bred. Skabelonen på billedet passer i venstre side. Dette bevirkede at døren ikke kunne komme langt nok frem.

Efter at jeg havde lavet reparationen om, passede vinklen på trækruden til a-stolpen og døren kom længere frem, derved blev gabet mellem dør og forskærm mindre. Gabet ser stadig stort ud, men fabrikken opgiver at det skal være 8 mm !!!!!!!!  Det ville jo nok se lidt underligt ud på en ny bil i dag.


Forskærmene er svejset på så de flugter med toppladen på hjælmen, de burde have siddet 4 mm udenfor og det kan jeg desværre ikke rette uden at købe to nye, men så har jeg jo også lidt at lave til næste vinter.

Nu mangler jeg bare at svejse den sammen igen, hvor jeg har skåret den op i bunden, så jeg kan komme igang med malerarbejdet. Jeg har lovet at komme kørende i den til garagemøde i Triumph-klubben d. 7. April, så nu må jeg jeg vist se at komme lidt "op i omdrejninger"

3 kommentarer:

  1. Jamen Dirch: Det er heller ikke vinter længere ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har helt ret, men jeg ser frem til lidt højere temperaturer når den skal males!

      Slet
  2. Ogs her, også her.... Jeg er født for langt nordpå!

    (første kommentar blev i øvrigt saboteret af katten - dén er gået helt i forårshumør!)

    SvarSlet